|
I Danmark er der
ca. 135 klubber, hvoraf Thisted Y’s Men’s Club,
er den ene |
|
| Tanken
og ideen med at oprette en Y's Men’s Club i Thisted blev taget allerede
i begyndelsen af 1964. Der blev nedsat et udvalg, bestående af 4
medlemmer fra vores moderklub, Nykøbing M. Y’s Men’s Club samt 3
personer fra Thisted.
Arbejdet med at starte en ny klub lykkedes til fulde
og i 1967 resulterede det i, at man kunne holde chartring, som det hedder,
når en ny klub bliver medlem af det internationale fællesskab. |
|
I
Protokollen fra 1965 står der følgende: "Onsdag den 20. januar 1965
var vi 8 mand, som efter Børge Mikkelsens opfordring var mødt på KFUM
for at starte en Y`s Men`s Club. Der var fire gæster fra Nykøbing Mors,
som skulle orientere os om, hvad det gik ud på, og vi blev enige om at
forsøge at få en klub startet. Der blev nedsat et præsidium og
underudvalg, som nævnt andet steds. Det blev vedtaget at nogle af os
efter tur skulle tage til Nykøbing for at overvære nogle klubmøder
der".
|
|
KFUM`s daværende formand Børge
Mikkelsen har været med i klubben i alle årene siden 1964. Desværre
døde Børge i efteråret 2001 70 år gl.
På det første præsidiemøde 1. februar
1965, blev det hele sat på skinner: Kontingent 20,00 kr. pr. md.
Spisningen kostede 5,00 kr. pr. gang - ja, det var dengang. En
klar forudsætning for at vi kom i gang var jo, at nogen stod bag og støttede
os - og det gjorde jo som allerede nævnt Nykøbing Klubben
- de var moderklub for os. Vi er fortsat 8 medlemmer, som har været med
siden starten.
Der skal også her nævnes nogle af de aktiviteter,
som vi har arbejdet med. Sidst i 60´erne og i begyndelsen af 70´erne
fremstillede vi bamser, som blev solgt fra en tombola ved KFUM-spejdernes
"Skovfester". Vi har fremstillet og solgt adventskranse, solgt
juletræer og juleneg, solgt julekalendere, lavet bankospil, fremstillet
buskøreplan for VAFT og fremstillet vejviser. Vi har hjulpet til ved
byggeri på KFUM og KFUK`s Bjergbo og KFUM-spejdernes Skovhuset. Vi har
hjulpet lidt til ved istandsættelse af FDF`ernes klubhus, istandgørelse
af lokaler i kælderen under kirkecentret til konfirmandarbejde. Vi har været
med til at tage initiativ til Thisteds alkoholfrie diskotek, og været økonomisk
garant for initiativet, som gennem mange år har været en overvældende
succes.
|
|
Vi har i årenes løb
kunnet præsentere flotte programmer for medlemmerne, og alle har følt og
føler, at Thisted Y's Men's Club er en del af det netværk, vi alle i det
daglige har så meget brug for.
I 1992 fejrede vi
sammen med venner fra moderklubben, Nykøbing Y's Men's Club, samt repræsentanter
fra det ganske land, et festligt 25 års jubilæum.
I årenes løb har vi støttet især KFUM og KFUK, men
også stort set alt andet folkekirkeligt ungdomsarbejde i Thisted og mange
andre steder.
|
|